Jeg hjælper ambitiøse ledere til større overskud og stærkere performance

Stiller du høje krav til resultater, karriereudvikling og hvordan livet skal føles?

  • Måske står du alene med et stort ansvar og forventningspres, og vil gerne finde større overskud - et ekstra gear - til at drive udvikling, strategi og eksekvering

  • Det kan også være, at du ønsker at tage næste skridt i karrieren - føler dig evt. klar til at avancere til et højere ledelses-niveau - men er i tvivl om, hvordan du skal lykkes med det

  • Eller du tumler med tvivl og store spørgsmål og savner ny inspiration i et overanstrengt arbejdsliv, som til trods for prestige og lønchecks ikke længere føles tilfredsstillende

Har du brug for et fortroligt rum, hvor du kan vende din tanker? En erfaren erhvervspsykolog at spille bold op af? Blive udfordret og hjulpet på både et forretningsmæssigt og personligt plan? Så kan coaching være et effektivt værktøj for dig. Kontakt mig for en uforpligtende samtale eller læs videre nedenfor.


Lidt om min tilgang til coaching

Som coach trækker jeg både på min psykologiske værktøjskasse og min praktiske baggrund fra erhvervslivet. Jeg involverer mig i din situation og virkelighed. Sammen stiller vi skarpt på dine målsætninger og afdækker, hvad der står i vejen for dig. Jeg stiller spørgsmål, som får dig til at reflektere og se dine udfordringer i et nyt lys. Jeg er heller ikke bange for at sige min mening og give konkrete råd, når det skal til.

I coachingsessionerne bruger vi samtale til at bearbejde dine udfordringer, udvikle dit mindset og optimere dine performance-strategier. Ofte foreslår jeg også andre metoder end dialog til at skabe adgang til dine uudnyttede potentialer. Det kan både være øvelser, vi laver undervejs i en session, og aktiviteter uden for coachingrummet, som vil kunne styrke dig og din proces. Mit sigtepunkt er at hjælpe dig til at få adgang til kvaliteter og ressourcer, som du har overset, eller glemt at du havde. Så du kan handle på nye måder og nå dine mål.

Hvis du har følelsen af at sidde lidt fast i en tilsyneladende succesrig karriere, er du ikke alene. I et coachingforløb indgår vi et partnerskab, der vil give dig ny inspiration og øge din kapacitet og performance som leder.

Jeg tilbyder enkelstående sessioner men anbefaler et transformativt coachingforløb. Det giver mulighed for en skræddersyet rejse, hvor du kan opnå markante og varige forbedringer af dit lederskab. Læs hvordan sådan et forløb konkret kan tilrettelægges nedenfor.


Hvad indebærer et transformativt coachingforløb?

  • Før forløbet har vi en indledende dialog om dine forventninger. Jeg bruger også denne samtale til at sikre, at du er klar til en process som vil kræve commitment for at skabe de resultater, du ønsker.

  • Vi mødes 8 sessioner i løbet af 2-4 måneder. Et intenst, kontinuerligt forløb gør det muligt for dig at bryde igennem indre og ydre barrier. Enkelte sessioner kan lavet online, hvis dit travle program gør det vanskeligt at mødes. En coaching kan også foregå men vi går en tur i de smukke omgivelser ved mit lokale i Klampenborg.

  • I sessionerne knækker vi gradvist netop din kode, og jeg giver dig de nødvendige værktøjer til at opnå de resultater, du stræber efter.

  • Mellem sessionerne integrerer du de nye indsigter og værktøjer via øvelser, udfordringer og ved at gøre ting på nye måder. Dynamikken mellem sessioner og dit daglige liv, er vigtig for at skabe vedvarende forbedringer, der hvor det betyder noget nemlig i dagligdagen.

  • Arbejdsformen afhænger af dine konkrete behov men vil inkludere samtale samt skræddersyede metoder, der skaber adgang til ressourcer, som traditionelle, kognitive tilgange ikke kan nå (det kan være åndedrætsøvelser, metakognitive eksperimenter, kropsarbejde, meditation og andet).